english version
Jeg er født 1964, cand. jur. og er ansat i centraladministrationen som chefkonsulent. Jeg har to børn og bor på Amager. Det har jeg gjort i ca. 30 år.
Denne hjemmeside og det, der findes her, har absolut intet med mit arbejde at gøre. Denne hjemmeside er et rent privat projekt og derfor synes jeg ikke, at der er grund til at skrive mere om mit arbejde her.
Hverken mine børn eller andre mennesker omkring mig har noget ansvar for, hvad der er lagt ud her, og derfor skriver jeg heller ikke mere om dem i denne forbindelse.
En personlig hjemmeside er naturligvis en form for socialt medium og det eneste af den slags, som jeg benytter. Man vil således ikke kunne finde repræsentationer af mig selv andetsteds, og der er derfor heller ingen links til medier, som mange andre bruger.
Hvis man gerne vil i kontakt med mig, er det dog muligt ved at bruge den formular, der findes under “kontakt” her på siden. Herved kan man sende mig en mail, og jeg er indstillet på at svare alle, der skriver til mig ad den vej, hvis henvendelsen ikke er fuldstændig useriøs eller groft ubehagelig. Så skriv endelig, hvis du har noget på hjerte!